Kamil Grabara månedens spiller i Superligaen
F.C. København-målmand Kamil Grabara er fredag blev kåret til månedens spiller i Superligaen for maj.
Torsdag blev Pep Biel kåret som årets spiller i Superligaen, men han er ikke den eneste F.C. København spiller, der hædres i denne uge.
Fredag er Biels holdkammerat, Kamil Grabara, nemlig blevet kåret til månedens spiller i maj, selvom der stadig resterer ti dage og én kamp.
Grabara har spillet fire kampe i maj, og med blandt andet to clean sheets har han været med til at sikre de formentlig kommende mestre otte point i de fire kampe.
Specielt de potentielt sæsondefinerende redninger mod Randers FC og FC Midtjylland står i frisk erindring, når man kigger tilbage på den polske målmands præstationer i maj.
Det var Grabaras holdkammerat Denis Vavro, der fredag overraskede polakken med med trofæet og titlen som månedens spiller.
Det var Vavro, der begik det straffespark mod Randers FC, som Kamil Grabara efterfølgende reddede. Efter kampen lovpriste Vavro sin målmand og lovede ham ved samme lejlighed 20 øl.
Helt overlegen Grabara: Jeg vidste jeg ville redde denSå meget kunne det ikke blive til fredag, men FCKTV har ikke desto mindre lavet et lille indslag med de to østeuropæere, som kan ses herunder.