Bundesligaen

Dortmund fyrer træner Marco Rose

Borussia Dortmund har fyret cheftræner Marco Rose.

Marco Rose fyres i dortmund
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Bundesligaklubben Dortmund har torsdag valgt at fyre cheftræner Marco Rose.

Det oplyser klubben selv i en pressemeddelelse.

– Dortmund og træner Marco Rose afslutter samarbejdet. Det er udfaldet af en intensiv sæsonanalyse torsdag, hvor der foruden Rose også var deltagelse af Hans-Joachim Watzke (Bestyrelsesformand, red.), Michael Zorc (sportsdirektør, red.), Sebastian Kehl (kommende sportsdirektør, red.), og Matthias Sammer (ekstern rådgiver, red.), lyder det således på klubbens hjemmside.

Marco Rose kom til Dortmund fra Borussia Mönchengladbach sidste sommer og nåede at stå i spidsen for Dortmund i 46 kampe.

– Det er ikke en nem dag for nogen af os, for den gensidige respekt imellem os er og vedbliver at være stor, lyder det bestyrelsesformand Hans-Joachim Watzke.

– Efter en sæson, der var utilfredsstillende af forskellige grunde, var vi nødt til at indse, at at vi ikke fik det maksimale ud af vores muligheder på mange forskellige områder, lyder det videre fra bestyrelsesformanden.

– Til trods for en sæson med mange uforudsete ting, var jeg overbevist om vores rute. Igennem vores samtaler fik jeg indtrykket af, at den fulde tiltro fra alle de ansvarlige ikke længere var til stede. I sidste ende besluttede vi derfor sammen at afslutte samarbejdet, lyder det fra Rose selv.

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I sine 46 kampe som træner for klubben formåede Marco Rose at vinde 27 kampe, mens 15 blev tabt. Det giver et pointgennemsnit på 1,85 point per kamp, og det var altså hverken nok til at følge med de suveræne mestre fra Bayern München eller gå videre i hverken Champions League.

Også i Europa League måtte Dortmund se sig slået ud af de senere finalister fra Rangers allerede i playoff-runden forud for knockout-fasen.

Video: Haaland tager afsked med Dortmund – Scorer et sidste mål og bliver klappet af banen

Det gik ikke meget bedre i den tyske pokalturneringen, hvor klubben allerede i ottendedelsfinalen røg ud til 2. Bundesligaklubben fra St. Pauli.

Foruden Rose selv er også assistenttrænerne Alexander Zickler og René Maric fortid i klubben, ligesom det er tilfældet for den fysiske træner Patrick Eibenberger.

Dortmund skriver, at de allerede de kommende dage vil afholde samtaler vedrørende det nu ledige trænersæde i klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P