Daniels talte offentligt om at være homoseksuel – inspireret af manager i de lavere rækker
Liverpools karismatiske fodboldmanager, Jürgen Klopp, har tidligere på ugen sagt, at han er stolt af Blackpools Jake Daniels, der i starten af ugen fortalte, at han er homoseksuel. Men en manager i de lavere rækker har rent faktisk hjulpet Blackpool-spilleren med at melde ud.
Ikke siden 1990 har en fodboldspiller i England offentligt fortalt, at han er homoseksuel.
Men i mandags gik Blackpool-spilleren Jake Daniels offentligt ud og fortalte omkring at være homoseksuel i fodbold. Noget han har fået mange reaktioner på – fleste positive.
Blandt andet har Liverpools karismatiske manager Jürgen Klopp fortalt, at han faktisk er stolt over Jake Daniels udmelding.
– Det er fantastisk. Da jeg hørte ham tale, kunne jeg ikke tro, at han var 17 år gammel. Hele fodboldmiljøet vil støtte ham. Uanset hvad vi kan gøre. Jeg kender ham ikke, men jeg er virkelig stolt af ham. Jeg er virkelig glad på hans vegne, lyder det fra Jürgen Klopp til Skysports.
Jake Daniels, der har spillet en kamp i The Championship for Blackpool, har dog også fundet støtte fra en anden manager fra en noget uventet kant.
Matt Morton, der er spillende manager i Thetford Town i den niende bedste række i England, er selv homoseksuel og har fortalt offentligt om det tidligere.
Også selvom Morton tilbød sin støtte til Daniels op mod mandagens budskab, er det hovedpersonen selv, der skal have al ros.
– Han er fuldstændig inspirerende på et helt nyt niveau for mig. Jeg har snakket med Jake næsten dagligt, siden starten af i år, hvor han kontaktede mig via Instagram.
– Jeg er ikke en inspiration, han er inspirationen, siger Morton til Sky Sports News.
– Han er en 17-årig knægt, der har haft modet til at komme ud på nationalt tv, lige efter at have underskrevet en professionel kontrakt, og meddele verden, at han er homoseksuel, slutter Morton.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
Jake Daniels skrev tidligere på året under på en kontrakt til sommeren 2024.
Mens han kun har spillet en officiel kamp i Championship, så har han til gengæld scoret mere end 30 mål for klubbens ungdomshold i denne sæson.