3F Superligaen

Selvsikre Kim står til at vinde Campo.dk Ligaen og en fodboldrejse: Jeg er ikke nervøs

Kim Pasternak ligger inden sidste runde af Super Manager Forår 2022 på holdet.dk nummer et i Campo.dk Ligaen. Holder han den placering hjem, sikrer han sig en fodboldrejse med Travel Sense.

Få gode råd til Super Manager Forår 2022 på holdet.dk

På søndag den 22. maj bliver det danske mesterskab i Superligaen definitivt afgjort, og det samme gør managerspillet Super Manager Forår 2022 på holdet.dk dermed også.

Her har campo.dk haft en konkurrence kørende i dette forår med Campo.dk Ligaen, hvor der er et fodboldrejsegavekort på 3.000 kroner som førstepræmie på spil, og det står 55-årige Kim Pasternak fra Søborg i skrivende stund til at vinde med sit hold ‘FC Pasternakkerne‘.

Den til dagligt kommunale fagspecialist, ligger nemlig inden rundestart – til den allersidste runde af managerspillet – nummer 1 i Campo.dk Ligaen.

Trods denne placering, hvor Kim Pasternak blot har 25.696 point ned til andenpladsen og holdet ‘HDK Zam Zam‘ er der ikke just nervøsitet at spore i stemmen, da campo.dk taler med den øjeblikkelige etter, der på landsplan ligger nummer seks, inden den altafgørende runde.

– Jeg er ikke nervøs, men sidste runde bliver spændende. Jeg kan se, at top seks på landsplan.. Der ligger vi med under 300.000 point fra hinanden. Fra nummer to til min placering på sjettepladsen, ligger vi med omkring 100.000 point (107.147, red.) fra hinanden, lyder det fra Kim, der er glad for sin placering som nummer et Campo.dk Ligaen:

– Det er en ære, at ligge nummer et i Campo.dk Ligaen. Det er da fedt.

Trods sin nuværende placering, ærgrer Kim sig dog over de seneste runder, hvor han har smidt et halvstort forspring.

– I Campo.dk Ligaen har jeg på det seneste været foran med omkring 300.000 point hele tiden, men nummer to havde desværre et lucky punch nu her, så nu ligger han blot 25.696 point fra mig. Det er jeg selvfølgelig ikke så tilfreds med, lyder det med et stort grin fra den øjeblikkelige etter.

Derfor har Kim Pasternak da også lagt en klar strategi for, hvordan han skal ende med at løbe med titlen og fodboldrejsen:

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Planen er, at jeg skal se på holdopstillingerne før lørdagens kampe. Jeg har en enkel karantæne i Denis Vavro, men ellers vil jeg skifte mindst muligt ud. At bruge transfergebyrer her i sidst runde, vil være rent gambling. Jeg vil derfor køre så lidt udskiftninger som muligt, men jeg vil kigge på holdopstillingerne og så måske skifte en eller to spillere, siger Kim, der allerede har én sikker ændring i tankerne.

Campo.dk Ligaen: Råd til 15. og sidste runde af Super Manager Forår 2022

– Jeg har tænkt mig at skifte Vavro ud. Det må kunne betale sig, hvis jeg kan finde en, der kan vinde, få en sejr hjem eller måske endda lave en scoring eller et rent bur, så gør jeg selvfølgelig det.

Se Kim Pasternaks hold ‘FC Pasternakkerne‘ fra seneste runde:

Skulle Kim gå hele vejen og vinde Campo.dk Ligaen, har han en halvklar plan til, hvor fodboldrejsen skal gå hen:

– Jeg er jo Barcelona-fan, men det er ikke sikkert, at det bliver dertil. Det har jeg faktisk ikke tænkt over.., lyder det fra Kim, hvorefter han tilføjer:

– Premier League i London kunne måske være interessant. Jeg gad godt se Tottenham eller måske Manchester City, men hvis det er i London, så må det blive Tottenham. Særligt, hvis Christian Eriksen spiller der i næste sæson. Hvis der er en dansker med på holdet, så kunne det lokke.

– Jeg har været på Camp Nou et par gange, så det kunne godt være, at turen skal gå til London. Jeg har tidligere set Chelsea og Arsenal på Stamford Bridge, men det er 20 år siden, lyder det afsluttende fra Kim Pasternak, der nu blot kan lave sine sidste ændringer og krydse fingrene for en endegyldig sejr.

Spillerne har talt: FCK-stjerne er årets profil i Superligaen

Der er start til allersidste og afgørende runde af Super Manager Forår 2022 lørdag eftermiddag den 21. maj klokken 17:00 med hele tre kampe på programmet.

Her afsluttes Nedrykningsspillet nemlig med kampene mellem AGF og FC Nordsjælland, SønderjyskE og Viborg FF samt Vejle Boldklub og OB.

Selve spillet afsluttes dog først om søndagen den 22. maj, hvor Mesterskabsspillet også bliver afgjort. Her møder F.C. København hjemme i Parken AaB, FC Midtjylland tager imod Randers FC, mens Brøndby IF slutter sæsonen af på Brøndby Stadion mod bronzevinderne fra Silkeborg IF.

Den nuværende top 10 i Campo.dk Ligaen inden sidste runde:

Foto: Screenshot fra holdet.dk

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P