Dansk Fodbold

Medie: Martin Braithwaite tilbudt i byttehandel – igen

FC Barcelona virker opsatte på at skille sig af med Martin Braithwaite, og nu skulle danskeren været blevet tilbudt i en ny byttehandel.

Martin Braithwaite, FC Barcelona, LaLiga.
Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

To kampe er tilsammen blevet til 22 minutters fodbold.

Sådan lyder fakta for danske Martin Braithwaite i FC Barcelona, siden Xavi i starten af november sidste år overtog trænersædet i den spanske storklub.

Bevares, Martin Braithwaite har døjet med rygproblemer og Covid-19, og han var heller ikke kommet sig over sin knæskade, da Xavi vendte tilbage til Barca – men siden januar har han varmet bænken i 16 ud af 18 kampe, hvor han har været tilgængelig.

Artiklen fortsætter under reklamen.

Sæsonen har altså udviklet sig til det værre for Martin Braithwaite, hvor skader og mangel på spilletid er de helt store overskrifter.

Samtidig har FC Barcelona ikke set sig tilbage på transfermarkedet, hvor der er blevet hentet angribere og kantspillere ind i massevis.

Ifølge avisen El Mundo Deportivo, bliver Martin Braithwaite derfor tilbudt, når FC Barcelona selv forsøger at købe spillere.

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I den konkrete sag skulle Barca have tilbudt Martin Braithwaite til Valencia. Her skulle man således have et godt øje til den 25-årige midtbanespiller Carlos Soler, samt den 26-årige forsvarer José Gayá.

I Byttehandlen ville FC Barcelona være villige til at sende Martin Braithwaite, højrebacken Sergino Dest samt Riqui Puig den anden vej.

Det er angiveligt langt fra første gang, at FC Barcelona har forsøgt sig med en byttehandel, der involverer Martin Braithwaite. Senest skulle Barca også have tilbudt danskeren til Celta Vigo.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P