Bundesligaen

Medie bekræfter: Dansk landsholdsbobler skifter permanent klub

Bundesligaklubben Mainz får i den kommende sæson nok engang dansk islæt i spillertruppen ligesom tilfældet er på trænerposten.

Marcus Ingvartsen
Foto: Torsten Silz/AP/Ritzau Scanpix

I weekenden blev den danske landsholdsbobler Marcus Ingvartsen den helt store helt for Mainz, da Bundesligaen rullede for sidste gang i denne sæson.

Her sikrede han nemlig med to scoringer, at Mainz på hjemmebane spillede 2-2 mod onsdagens Europa League-finalister fra Eintracht Frankfurt.

Nu afslører han dog overfor Ekstra Bladet, at hans lejeophold fra Union Berlin til Mainz bliver vekslet til et permanent skifte denne sommer. Dermed forbliver han i danskerklubben, der som bekendt har Bo Svensson som træner.

– Det var lidt planen og håbet fra start af, fortæller en glad Ingvartsen således til Ekstra Bladet og fortsætter:

– Jeg søgte en klub, som så mig som angriber, så jeg kunne komme tilbage og spille på den angriberposition, jeg ser mig selv på, siger danskeren med henvisning til, at han måtte se sig selv blive omskolet til midtbanespiller i Union Berlin.

Her melder Ekstra Bladet desuden, at angriberen har indgået en treårig aftale med Mainz, hvor det i denne sæson er blevet til 32 kampe med syv mål til følge på tværs af alle turneringer.

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Med skiftet håber Marcus Ingvartsen nu på, at han kan spille sig med til VM-slutrunden i Qatar senere på året. Her er Kasper Hjulmand nemlig som bekendt landstræner, og de to har en fælles fortid sammen i FC Nordsjælland, hvor landstræneren dengang brugte Ingvartsen helt i front.

Og dette med stor succes. Marcus Ingvartsen blev nemlig superligatopscorer i 2016/17-sæsonen med 23 mål, som var med til at sikre ham et skifte til belgisk fodbold og Genk den efterfølgende sommer.

– Jeg ved også, at Kasper Hjulmand ser mig som angriber og på en af de offensive pladser, tilføjer Ingvartsen og slutter:

Silkeborg-stjerne har talt med Hjulmand: Gik straks på MobilePay

– I løbet af de gange, jeg har været med landsholdet, har han selvfølgelig luftet, hvordan han så mig som type, og hvordan han gerne ville bruge mig, og der passer Mainz perfekt i, at jeg får spilminutter på de positioner.

Marcus Ingvartsen står i skrivende stund noteret for en enkel dansk a-landskamp, hvor det også blev til et mål. Det skete den 28. marts 2021 i VM-kvalifikationskampen mod Moldova på MCH Arena, som endte med en dansk sejr på 8-0.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P