
Tilbageholdende Thorup: Vi glæder os til søndag
Jess Thorup ville ikke kalde F.C. København for mestre endnu, men valgte i stedet at fortælle om, hvad det kommer til at betyde for klubben.

F.C. København kunne søndag mere eller mindre kalde sig for danske mestre, da klubben på udebane besejrede Randers.
Selvom Rasmus Falk efter kampen godt turde sige, at FCK er mestre i 21/22-sæsonen, så var klubbens cheftræner, Jess Thorup, lidt mere tilbageholden, da TV3+ interviewede ham efter kampen.
– Vi er jo ikke der, hvor vi kan fejre mesterskabet. Jeg er med på at vores fantastiske fans, som har en kæmpe i aktie i vores sæson, de står og fejrer det. Men før der er noget, der er 100 procent sikkert, så kommer vi ikke til at sige noget som helst.
– Vi kommer til at nyde dagen i dag, og så kommer vi til at følge med i, hvad der sker i morgen, og så tager vi den derfra. Så glæder vi os i øvrigt til søndag, hvor vi skal ind i Parken og forhåbentlig spille en god kamp imod AaB, siger Jess Thorup.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
F.C. København-træneren var dog ikke meget for at snakke om sig selv og betydningen af mesterskabet for ham. Han valgte i stedet at sætte fokus på, hvad det kommer til at betyde for klubben.
– Det er ikke så vigtigt, hvordan jeg har det. Det er mere vigtigt, hvor klubben er på vej hen. Der synes jeg, at vi har truffet nogle valg som klub i forhold til at gå i en retning.

Så det handler ikke så meget om min person, men mere hvilke udvikling, vi er i gang med. Det er klart, at det her vigtige mesterskab, når man ikke har vundet i nogle sæsoner og så få det første. Det er nogle gange det vigtigste, for så kommer næste forhåbentligt lettere.