Highlights: Tottenham overhaler ærkerivaler efter spinkel sejr over Burnley
Tottenham var tørstige efter Champions League-pladserne i Premier League, og med en sejr over Burnley søndag, lykkedes det indtage fjerdepladsen.
Med blot ét point op til Arsenal på fjerdepladsen, jagtede Tottenham en sejr hjemme mod Burnley søndag eftermiddag.
Med Pierre Emile Højbjerg i startopstilling kom Tottenham flyvende ud til kampen. 78 procent af boldbesiddelsen sad hos klubben fra det nordlige London, men de skulle vente længe på at dominansen blev forvandlet til scoring.
I overtiden af første halvleg tog VAR sig god tid til at vurdere om Ashley Barnes’ hånd på bolden i eget felt var forsætligt eller ej, og til sidst udmøntede det sig i et straffespark.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
Harry Kane skuffede som altid ikke, og Tottenham gik dermed fortjent til pause med tre point i behold.
Anden halvleg stod fortsat i London-klubbens tegn, men Burnley-keeperen, Nick Pope, spillede sig formentlig til en engelsk landsholdsplads med den ene spektakulære redning efter den anden.
Målmanden fik dog ikke hjælp fra Burnleys offensive kræfter udover et stolpeskud fra Ashley Barnes, og Tottenham indtager dermed fjerdepladsen, to point foran Arsenal, der har en kamp til gode.
Opdateres:
Tottenham 1-0 Burnley (Harry Kane, ’45+8)