Vanvittig Bundesliga-drama: Stuttgart redder sig selv i overtiden – Sender hovedstadsklub i playoff
Hertha Berlin skulle tabe og Stuttgart skulle selv vinde for at være sikker på overlevelse i Bundesligaen.
Hertha Berlin, med Oliver Christensen på bænken, havde 33 point og lå på den gode side af nedrykningsstregen. Stuttgart, der har en skadet Nicolas Nartey og en fraværende Wahid Faghir i truppen, havde derimod 30 på den anden side, inden Bundesligaens sidste runde blev spillet lørdag eftermiddag.
Med en bedre målscorer ville Stuttgart altså sikre sig den eftertragtede plads, hvis de vandt og Hertha Berlin tabte i den sidste spillerunde.
Wind og Ingvartsen på tavlen i Bundesligaens sidste runde – Se måleneStuttgart tog imod FC Köln og her viste man sulten efter overlevelse tidligt i kampen, da Sasa Kalajdzic fulgte op på et brændt straffespark med en scoring.
Det betød dog intet for deres placering, fordi Hertha Berlin bragte sig i front mod Dortmund nærmest samtidig, og hovedstadsklubben holdte dermed stadig Stuttgart under sig i tabellen.
Men efter godt en times spil i begge opgør, blev det til en neglebidende afslutning. FC Köln udlignede til 1-1, og Stuttgart kunne så småt vinke farvel til en sikker plads i Bundesligaen næste sæson – Men så tog det ellers fart i Berlin.
Dortmund scorede to mål til stillingen 2-1, og så manglede Stuttgart blot et enkelt mål for at ende på den rigtige side af nedrykningsstregen, og i 92. minut udbrød euforien så for hjemmeholdet.
Japanske Wataru Endo sendte bolden i nettet, og mens Hertha Berlin ikke formåede at udligne i deres opgør, booker Stuttgart 15. pladsen.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
Hertha Berlin skal derfor spille om den sidste plads i Bundesligaen mod Bundesliga 2’s tredjeplads, der afgøres i morgen.