Premier League

Thiago Silva: Jeg spiller til jeg er 40

Chelsea brasilianske forsvarsspiller Thiago Silva er med sine 37 år allerede med afstand den ældste spiller i Chelsea, men han har ingen ambitioner om at lægge støvlerne på hylden lige foreløbigt.

Thiago Silva vil spille til han bliver 40
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Han er fem år ældre end César Azpilicueta, der er den næstældste spiller hos Chelsea, men brasilianske Thiago er langt fra færdig.

Den 37-årige forsvarsspiller kan lørdag tilføje endnu en titel til en i forvejen imponerende trofæsamling i form af den engelske FA Cup, men der er både tid og plads til endnu flere trofæer, for den brasilianske landsholdsspiller har ikke i sinde at stoppe karrieren lige foreløbigt.,

– Det er vanskeligt at tale om fremtiden, for man ved aldrig, hvad der kommer til at ske, men i mit hoved planlægger jeg at spille indtil jeg er 40. Jeg ved ikke, om jeg når dertil, det ved man aldrig med den slags, men det er det, jeg forbereder mig på, siger Silva ifølge The Telegraph.

Silva startede sin karriere i Fluminense, inden turen gik over RS Futbol og Juvetude i hjemlandet og til FC Porto i januar 2005. Allerede et halvt år efter gik turen videre til russiske Dinamo Moskva, men her blev han hospitalsindlagt med en tuberkulose, der var tæt på at tage livet af ham.

Efter han kæmpede det meste af et år med at komme over sygdommen, besluttede han at stoppe karrieren. Hans mor fik ham dog på andre tanker, og da Fluminense først tilbød at leje ham og siden også købte ham fri af kontrakten i Moskva, fik han karrieren tilbage på rette spor.

Werner om mulig finalemodstander: En skam Chelsea ikke købte ham

Derfor er det også i den brasilianske klub, at Thiago Silva engang drømmer om at slutte karrieren.

– Fluminense er den klub, som jeg gerne vil slutte hos. Det var klubben, jeg spillede for efter min sygdom, og det var klubben, der åbnede døren for mig og troede på mig, da ingen troede, at Thiago Silva ville klare den som fodboldspiller. Så fantastisk som det end måtte lyde, så er det faktisk også den klub, jeg holder med, lyder det fra Thiago Silva

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

AC Milan betalte i 2009 ti millioner euro for Thiago Silva i Fluminense, inden den italienske klub tre og et halvt år senere solgte ham videre til franske PSG for 42 millioner euro.

Forrige sommer gik turen så til Chelsea, der fik den brasilianske forsvarsstjerne på en fri transfer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P