
Highlights: Tottenham-profiler ydmygede ærkerivalerne fra Arsenal
Torsdag tog Tottenham imod lokal- og ærkerivalerne fra Arsenal for at sende dem hjem igen på røv og albuer.

Der var vaskeægte rival-opgør i Premier League, hvor Tottenham bød Arsenal velkommen i det klassiske North London Derby.
De to mandskaber spillede om vigtige pladser i top-4 i Premier League, og med fire point op til ‘The Gunners’ inden opgøret skulle hjemmeholdet på jagt og jagt blev det, da Tottenham ydmygede gæsterne med en stensikker 3-0 sejr.

Efter 20 minutter startede Tottenham-festen, da Son Heung-Min faldt i græsset i Arsenal-feltet. Harry Kane var som altid kølig og bragte hjemmeholdet i front.
Ti minutter senere gjorde Rob Holding det endnu værre for sit hold, da han modtog sit andet gule kort for at blokere Son’s dybdeløb. De ti resterende Arsenal-spiller på banen var formentlig stadig chokerede, fordi få minutter senere fordoblede Harry Kane føringen efter et hjørnespark.
Hjemmeholdets festligheder fortsatte i anden halvleg, hvor Son scorede sit 21. mål i sæsonen.
Der var optakt til scoringer i begge ender, men resultatet forblev uændret. Tottenham haler dermed ind på rivalerne, så de nu blot er et point bag Arsenal, der fortsat ligger på fjerdepladsen i Premier League.
Opdateres:
Tottenham 1-0 Arsenal (Harry Kane, ’22)
Tottenham 1-0 Arsenal (Rob Holding – rødt kort, ’33)
Tottenham 2-0 Arsenal (Harry Kane, ’37)
Tottenham 3-0 Arsenal (Son Heung-Min, ’47)