
PL-legende tæt på job hos engelsk topklub
Tottenham skulle angiveligt være meget interesseret i at tilknytte den tidligere Premier League-legende Yaya Touré som træner efter sommerferien.

Afrikanske Yaya Touré, som i sin aktive fodboldkarriere dominerede midtbanen i Premier League, arbejder lige nu på at færdiggøre sine trænerlicenser.
Han har siden januar stået i spidsen for Tottenhams U18-mandskab – med stor succes til følge. Og nu melder London Evening News så, at Tottenham angiveligt skulle være interesseret i at tilknytte Yaya Touré som permanent løsning for klubbens førstehold.
Yaya Touré står til at få sin A-licens inden for de kommende uger, hvorfor Tottenham skulle være fast besluttet på at beholde Premier League-legenden.
Der har i den seneste tid floreret mange rygter om Antonio Contes fremtid i London-klubben.
I sin aktive karriere stod Yaya Touré noteret for 230 Premier League-kampe, hvor det er blevet til 59 kasser samt 35 oplæg.