Serie A

Mourinho glad for Roma-stjerne: Han skal bare knipse med fingrene, hvis han vil hjem

Selvom José Mourinho er yderst glad for Tammy Abraham, vil han ikke stå i vejen, hvis angriberen ønsker at vende hjem til England og Premier League på et givet tidspunkt.

Mourinho Abraham
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

AS Roma gjorde i sommer en god handel og et sandt scoop, da man hentede Tammy Abraham i Chelsea.

Her har den engelske angriber nemlig taget Serie A og den italienske hovedstadsklub med storm, da det i skrivende stund er blevet til 24 mål i 49 kampe på tværs af alle turneringer, og hvor klubben også har spillet sig i Conference League-finalen.

De stærke præstationer fra Tammy Abraham har da også medført, at flere klubber i Premier League på rygtebasis er blevet meldt interesseret i at hente angriberen til, når sommerens transfervindue åbner.

Skulle hovedpersonen selv have lyst til en Premier League-retur, så vil den karismatiske AS Roma-manager José Mourinho ikke stå i vejen for sin stjerne. Det afslører portugiseren ifølge London Evening Standard.

– Jeg tror ikke, det er nemt for en ung spiller at forlade sin klub, sit hjem, sin by, sit land og Premier League, fordi det er svært at forlade ligaen, når man er en del af den, indleder José Mourinho og fortsætter:

– Han tog muligheden, og jeg tror, at han gjorde det, fordi han stolede på mig. Hvis han i dette øjeblik vil tilbage til England – og det tror jeg ikke, at han vil, så skal han bare knipse med fingrene. Jeg er så glad for ham.

Tidligere Chelsea-angriber vil tilbage: Klubben har en klausul

Tidligere har det været fremme, at Chelsea sikrede sig en tilbagekøbsklausul, da man i sommer solgte Tammy Abraham, der har været tilknyttet London-klubbens ungdomsakademi i sine spæde år.

Herudover har Arsenal og Manchester United også været nævnt som bejlere til den 24-angriber, som har ti engelske landskampe på sit CV.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P