3F Superligaen

Thorup sætter FCK op på en piedestal: Eneste hold der siger ‘i år bliver vi mestre’

Jess Thorup mener, at F.C. København er det eneste hold i Superligaen, der ved sæsonstart fortæller åbenlyst om jagten på mesterskabet.

Jess Thorup F.C. København Superliga Mesterskabet slutspil
Cheftræner Jess Thorup under superligakampen mellem Brøndby IF-FC København på Brøndby Stadion søndag den 8. maj 2022.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Efter to års mesterskabstørke er F.C. København tilbage på kursen mod Superliga-titlen.

Sidste år overraskede ærkerivalerne fra Brøndby IF ved at vinde mesterskabet og året forinden nuppede FC Midtjylland førstepladsen for øjnene af F.C. København, der måtte nøjes med en andenplads.

Med tre kampe tilbage af årets Superliga har Jess Thorup’s tropper et enkelt point ned til forfølgerne fra FC Midtjylland, der har indhentet københavnerne gevaldigt siden slutspillet begyndte. Med et tilbageblik på sæsonens indledning mener Thorup dog kun, at FCK havde ambitioner om mesterskabet.

– Hver eneste år vi starter ved sæsonstarten, så er vi det eneste hold, der går ud og siger, at i år skal vi være mestre. Det kommer vi til, så længe FCK lever, og det gør vi også i denne sæson, fortæller Jess Thorup til 6’eren, før han forholder sig til om i år er tungere med to sæsoner uden mesterskabet.

– Det er ikke tungere end nogen andre år. Hver eneste år er der et kæmpe pres på FCK for at vinde mesterskabet, og det vil der også være fremover, fastslår cheftræneren.

Avis: Boilesen afviser forringet FCK-kontrakt

Onsdag aften tager F.C. København imod uhyre formstærke Silkeborg, der har vundet seks ud af syv mulige siden mesterskabsslutspillet begyndte.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P