
Ødegaard om mulig CL-deltagelse: Ville være stort
Martin Ødegaard har fået sin debut i Champions League, og nu satser han stærkt på, at han og Arsenal er med i turneringen i næste sæson.

Martin Ødegaard fik sin Champions League-debut, da han spillede i Real Madrid.
Nu satser den 23-årige nordmænd på, at han sammen med resten af Arsenal-truppen igen kan prøve kræfter med turneringen.
Vinder Arsenal over ærkerivalerne fra Tottenham på torsdag, så er London-klubben sikret plads i Champions League-gruppespillet i næste sæson. Og det vil have stor betydning for Ødegaard. Det fortæller han til Evening Standard.

-Jeg har spillet et par kampe i Champions League, da jeg spillede i Real Madrid, men jeg føler ikke, at jeg ’rigtigt’ har spillet i turneringen. Det vil betyde meget både for mig og klubben at komme til at spille Champions League i næste sæson. Det er der, de allerbedste hold spiller.
Arsenal har en ung trup, men Ødegaard er ikke i tvivl om holdets kvaliteter.
-Selvom vi er et ungt hold, har vi en del erfaring. Vi har som hold været gennem en del, og vi nyder at spille sammen på banen.
Arsenal spillede senest i Champions League tilbage i 2016/2017-sæsonen, hvor de i sekstendedelsfinalen blev slået ud af Bayern München.