Gerrard melder klart ud: Ham vil jeg have på mit hold i næste sæson!
Steven Gerrard er ikke i tvivl om, at han ønsker at beholde en helt særlig spiller i Aston Villa efter indeværende sæson.
Aston Villa gjorde en stor ansættelse på managerfronten, da man tilbage i november skiftede Dean Smith ud med Steven Gerrard, som man hentede i Rangers.
I det efterfølgende transfervindue fik Premier League-klubben så lokket Philippe Coutinho til på en lejeaftale fra FC Barcelona, som står til at udløbe til sommer.
Hos Steven Gerrard er der da heller ingen tvivl om, hvad han ønsker, der skal ske til sommer med den offensive brasilianer, der står noteret for 15 kampe, fire mål og tre oplæg i Aston Villa.
– Vi ønsker virkelig at have Philippe Coutinho her i næste sæson, lyder det fra Steven Gerrard ifølge Birmingham Live.
I lejeaftalen mellem Aston Villa og FC Barcelona er der da også en købsoption, hvor Birmingham-klubben angiveligt kan hente den brasilianske landsholdsspiller for omkring 33 millioner pund.
Hvorvidt Philippe Coutinho ønsker at gøre aftalen med Villa permanent, melder historien intet om. Dog skulle der være massiv interesse fra andre klubber i det engelske, hvis han vil søge nye udfordringer i Premier League, hvor han tidligere også har repræsenteret Liverpool med stor succes.
Steven Gerrard, Philippe Coutinho og Aston Villa tørner tirsdag aften klokken 21:00 dansk tid sammen med netop Liverpool på Villa Park i Premier League.
Gerrard slagter sit hold: Underpræsteret hele sæsonenHer har sidstnævnte hårdt brug for en sejr og alle tre point i jagten på det engelske mesterskab, hvor man skal forsøge at fravriste Manchester City førstepladsen med tre runder igen.