
Harder assisterede Chelsea til det engelske mesterskab – og sikrer dem det tredje i træk!
Pernille Harders Chelsea genvandt søndag det engelske mesterskab, efter de besejrede Manchester United i FA Women's Super League.

Med en sejr over Manchester United på hjemmebane søndag eftermiddag, kunne Pernille Harder og Chelsea genvinde den bedste engelske række, FA Women’s Super League, for tredje gang i træk. Det gjorde de med en sikker 4-2 sejr.
Chelsea var ellers bagud med 0-1 og 2-1, inden de blåklædte fra Nord-London fik vendt skuden i anden halvleg. Her assisterede Pernille Harder med en fin aflevering til 3-2 føringsmålet.

Artiklen fortsætter efter reklamen.
Efter 66 minutter kunne australske Samantha Kerr scorer sit andet mål, og lukke ballet til 4-2 for ‘The Blues’, da hun scorede et pragtfuldt langskudsmål. Se det øverst i artiklen.

Der faldt ikke flere scoringer i opgøret, hvilket betyder at Chelsea nu har vundet den bedste kvindelige engelske række tre gange i træk.
Chelsea møder Manchester City i næste weekend i FA Cup-finalen, hvor de kan sikre sig ‘The Double’ ligesom sidste år.