Guardiola med dårligt nyt: Tre stjerner ude resten af sæsonen
Pep Guardiola kunne oven på sejren imod Newcastle bekræfte, at Manchester City må undvære tre af deres forsvarsspillere i resten af sæsonen.
Selvom Manchester City vandt med 5-0 over Newcastle søndag, så var alt ikke lutter lagkage.
Efter storsejren var klubbens manager, Pep Guardiola, nemlig ude med hele tre dårlige nyheder. Manchester City må nemlig undvære tre af deres største stjerner i forsvaret.
– Ruben, Kyle og John (Dias, Walker og Stones, red.) er ude resten af sæsonen.
– I den her situation er det ikke noget problem, hvis Rodri skal spille på den position, og heller ikke, hvis det er en fra akademiet, siger Pep Guardiola til klubbens hjemmeside.
’Pefektionisten’ Guardiola kan blive for meget for sine spillereManchester City mangler stadig tre kampe i Premier League, før de lyseblå kan kalde sig for engelske mestre. Guardiolas tropper har dog tre point ned til Liverpool på andenpladsen, hvilket betyder, at matchbolden ligger hos City.
The Citizens næste kamp er onsdag den 11. maj, når Wolverhamtpon er den næste modstander, som de forsvarende engelske mestre skal forsøge at besejre i mesterskabsjagten.