Rangnick med gode nyheder: Anfører Maguire vender tilbage
Manchester Uniteds manager Ralf Rangnick havde gode nyheder til klubbens fans forud for weekendens kampe. Flere profiler vender tilbage.
Manchester United er ved at lukke sæsonen af, og det sker blandt andet i weekenden, hvor de gæster Brighton på udebane.
Holdet fik rettet lidt op på et kummerligt forår, da de senest sejrede med 3-0 mod Brentford, og inden kampen lørdag aften er der også gode nyheder for Rangnick og Uniteds fans.
Aaron Wan-Bissaka og Harry Maguire er nemlig tilbage i træning. Det bekræftede den tyske manager på fredagens pressemøde.
– Harry er tilbage i træning. Han har trænet hele ugen, siden dagen efter eller andendagen efter Brentford-kampen hvor han genoptog træningen. Så han vil være tilgængelig i morgen og være en del af gruppen.
Andre af Uniteds profiler arbejder stadig på at blive helt klar til sæsonafslutningen.
– Edinson er igen i fuld træning – han kom jo på som indskifter senest. Marcus Rashford mangler vi, da han har fået bronkitis med feber, så han vil ikke være i stand til at være en del af gruppen.
Lingard sender subtil sviner til Manchester UnitedDerudover mangler Rangnick Eric Bailly, der har rygproblemer, og venstrebacken Luke Shaw forventes ude resten af sæsonen, hvor Jadon Sancho og Paul Pogba også er tvivlsom før sidste kamp på Selhurst Park i næste uge.
Manchester United ligger lige nu på en af de adgangsgivende pladser til næste års Europa League men har brug for tre point for at være matematisk sikker på den plads.