Serie A

Dansker rykker op i Serie A med Lecce

Lecce, der har danske Morten Hjulmand i truppen, skal i næste sæson spille Serie A.

Morten Hjulmand U21-landsholdet DBU
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Fredag aften sikrede Lecce sig oprykning til Serie A, da de vandt med 1-0 over Pordenone i Serie B’s sidste runde.

U21-landsholdsspilleren Morten Hjulmand, der til dagligt spiller i Serie B-klubben, var med fra start, da Lecce vandt den vitale kamp i den anden bedste italienske række.

Sejren betød samtidig, at Lecce vandt Serie B med 71 point, hvilket var to point mere end Cremonese, der dog også har sikret sig direkte oprykning til Serie A.

22-årige Morten Hjulmand har spillet en stor rolle på Lecce-mandskabet i deres rejse mod oprykning. Således har danskeren optrådt i 36 kampe ud af 38 mulige i denne sæson, mens det undervejs også er blevet til tre assist.

Præstationerne er da heller ikke gået ubemærket hen i Italien, hvor flere Serie A-klubber angiveligt skulle holde øje med U21-landsholdspilleren, mens nogle sågar har vist interesse i midtbanespilleren.

Medie: Dansker på blokken i Juventus

Morten Hjulmand startede sin karriere i F.C. Københavns ungdomsafdeling, men skiftede i 2018 til østrigske Admira Wacker.

Her nåede danskeren at spille i knap tre sæsoner, inden han i januar 2021 skiftede til Lecce.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P