LaLiga

Barca-forsvarer: Som angriber ville jeg bare være ordinær

FC Barcelona har netop forlænget kontrakten med uruguayanske Ronald Araujo, der efter at have startet karrieren som angriber nu er at finde i de bagerste geledder.

Ronald Araujo FC Barcelona
Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

Indtil videre har Ronald Araujo spillet 79 kampe for FC Barcelonas førstehold, og det har alle sammen været i forsvaret.

I denne sæson er det ikke desto mindre blevet til fire mål i 27 LaLiga-kampe, og der kan være en god forklaring på forsvarsspillerens forholdsvis flotte målstatistik.

– I Montevideo var Sergio Cabrera en meget vigtig træner for mig. Han fortalte mig, at hvis jeg fortsatte med at være angriber, ville jeg bare være en ordinær spiller, men hvis jeg spillede i forsvaret, ville jeg blive speciel og kunne spille på højeste niveau, og han havde ret, fortæller Araujo.

Den 23-årige uruguayaner kom til FC Barcelona fra Montevideo-klubben Boston River i august 2018, og efter et par sæsonen hos reserveholdet tog han endegyldigt skridtet op på førsteholdet i efteråret 2020.

Araujo havde dog stillet sig tilfreds med langt mindre.

– Jeg var i en lille klub. Jeg håbede at komme til en af de store klubber i Uruguay eller et andet sted i Sydamerika. Det havde jeg stillet mig tilfreds med. Men en tirsdag, hvor jeg gjorde mig klar til en kamp mod Peñarol, ringede min agent til mig fra Europa og bad mig komme hurtigt, uden at fortælle mig hvortil.

Araújo efter forlængelse: Jeg var aldrig i tvivl

– Om søndagen fløj jeg til Madrid. Jeg havde nogle store tilbud, men jeg fik at vide, at Barca ville have mig til deres reserver, og Barca er Barca. Det var den bedste beslutning på det tidspunkt, lyder det fra Araujo.

Den 29. april underskrev Araujo en kontraktforlængelse i FC Barcelona, som holder ham i den spanske storklub til sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P