3F Superligaen

Stor bøde til F.C. København efter derby

F.C. København er blevet tildelt en bøde af Fodboldens Disciplinærinstans efter blandt andet affyring af pyroteknik i kampen mod Brøndby.

F.C. København er blevet tildelt en bøde for brug af pyroteknik i kampen mod Brøndby
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Adskillige romerlys og kast af ølkrus kommer nu til at koste for F.C. København.

Klubben er nemlig blevet tildelt en bøde på 250.000 kroner for overtrædelser af det, som Fodboldens Disciplinærinstans kalder ‘overtrædelse af cirkulære om sikkerhed og orden på stadion’.

Overtræderlserne fandt sted i Parken den 18. april, hvor F.C. København bød Brøndby indenfor på det danske nationalstadion.

På tribunen var der dog ingen repræsentanter fra Brøndby, da F.C. København til kampen i Parken – lige så vel som det er tilfældet for Brøndby i den kommende weekends kamp på Brøndby Stadion – forinden var blevet pålagt at spille kampen uden udeholdsfans.

– Fodboldens Disciplinærinstans bemærker, at det i F.C. Københavns tilfælde er den 13. indberetning instansen sanktionerer indenfor de seneste 12 måneder i relation til overtrædelse af cirkulære om sikkerhed og orden på stadions, der kan tilregnes F.C. København, lyder det desuden fra Disciplinærinstansen.

Bødestraffen kommer efter indberetninger fra kampens dommer samt fra en observatør fra Divisionsforeningen.

I dommerens indberetning kan det læses, at der i det 31. minut blev affyret cirka 100 stk pyroteknik samt røggranater, der var skyld i et spilstop på tre minutter.

Fans afbryder derby mellem FCK og Brøndby: Se klippet her

Efterfølgende var der flere sporadiske affyringer, og fra anden halvlegs start var der igen et spilstop på grund af røg.

F.C. Københavns fans havde til kampen igangsat et ‘stemingsboykot’ i de første 30 minutter, som protest mod udelukkelsen af udeholdsfans, og det var altså umiddelbar herefter, at hoveddelen af pyroteknikken blev affyret.

Brøndbys fans har til søndagens kamp planlagt noget lignende. Det kan du læse mere om her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P