Ousted håber på tidlig afgørelse mod Vejle
FC Midtjyllands målmand David Ousted har på få måneder vendt en rolle som fodboldpensionist til en nøglerolle i både kampen om det danske mesterskab og pokaltitel.
FC Midtjylland står med gode muligheder for at gå hele vejen i pokalturneringen, mens det danske mesterskab endnu ikke er gledet dem endegyldigt af hænde.
Midt i det hele står målmand David Ousted, som efter egentligt at have sagt farvel til fodbolden vendte tilbage og nu har fået en stor rolle for resten af sæsonen – og karrieren.
FC Midtjyllands normale førstemålmand, islandske Elias Olafsson, er nemlig skadet for resten af sæsonen, og dermed er det erfarne Ousted, der vogter buret, når FC Midtjylland onsdag aften skal forsøge at spille sig i pokalfinalen mod Vejle, som i det første opgør i Vejle blev besejret med 0-1.
– Vi skal ud at være agressive og lukke kampen. Vi skal ikke lade Vejle få færden af, at de kan stjæle finalepladsen fra os, så vi skal være der fra start. Selvom vi fører 1-0 fra den første kamp, skal vi ikke forsvare os. Vi vil vinde kampen og få det afgjort tidligt, lyder det fra Ousted.
Efter Jonas Lössl i januar skiftede fra FC Midtjylland til Brentford, manglede midtjyderne en backup for Elias Olafsson, og så tog cheftræner Bo Henriksen fat i Ousted for at høre, om han kunne tænke sig at være med til at vinde et par titler til klubben fra Herning-Ikast.
– Det kunne være super fedt at vinde den danske pokaltitel med FC Midtjylland. For nogle måneder siden tænkte jeg ikke, at det ville blive muligt, men siden jeg genoptog karrieren og kom til klubben, har det været en stor ambition at vinde de to turneringer, vi er med i, lyder det fra målmanden.
Highlights: Formstærke FC Midtjylland tog fra Vejle med overhåndenMens FC Midtjylland altså møder Vejle i den ene semifinale, så står den anden mellem OB og SønderjyskE. Her er det OB, der har en 1-2-sejr med fra det første opgør i Haderslev. Returopgøret i den semifinale spilles torsdag.