Champions League

Villarreal-profil om Emery: Han er et geni

Villarreals midtbaneprofil roser sin managers taktiske kunnen og beskriver ham som et geni.

Unai Emery på træningsbanen
Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften tørner Villarreal og Liverpool sammen i returopgøret i den første Champions League-semifinale. Liverpool vandt det første opgør 2-0 på Anfield i England.

Der venter sig dermed en hård opgave for Villarreal, der dog kan trøste sig med aldrig at have tabt en knockout-kamp på hjemmebane i Champions League.

Senest de tog klubber stod overfor hinanden på spansk grund, løb Villarreal med sejren. 1-0 endte kampen i Europa Leagues semifinale i 2016. Liverpool avancerede dog i det efterfølgende returopgør.

Villarreals midtbaneprofil Étienne Capoue mener dog, at der er mulighed for at gå hele vejen til finalen – især hvis holdet følger træner, Unai Emerys taktik.

– Han har altid nye taktikker og måder at anskue tingene på. Han er foran på så mange parametre, og for mig gør det ham til en geni. Han udvikler os spillere. Jeg føler, at jeg har lært at spille fodbold som 33-årig, siger Étienne Capoue til Uefa.

Étienne Capoue har været fast mand på Villarreals mandskab, hvor det er blevet til tre mål og ditto assists. Franskmanden lægger ikke skjul på, hvor meget Unai Emery har betydet for klubbens Champions League-succes i denne sæson.

Villarreal-spiller inden Liverpool: Du lever i helvede i 90 minutter

– For mig betyder træneren alt. Han er i stand til at åbne døre for alle, og det er nøglen for et hold, afslutter den franske midtbanespiller, der tidligere har stiftet bekendtskab med Liverpool i Premier League, da han tørnede ud for Tottenham og senest Watford.

Tirsdagens Champions League-opgør mellem Villarreal og Liverpool fløjtes i gang klokken 21.00, og du kan følge kampens highlights her på siden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P