International Fodbold

Vanvittigt rygte – Zlatan tager over for afdød fodboldagent

Ifølge det italienske medie, Tuttomercato, så kan afdøde Mino Raiola's arvtager muligvis blive Zlatan Ibrahimovic.

Zlatan Ibrahimovic Mino Raiola AC Milan Agent
Foto: Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Torsdag florerede falske rygter om, at fodboldagenten Mino Raiola var afgået ved døden, men lørdag bekræftede familien så, at han var gået bort.

Udover tragedien i sig selv har det efterladt 68 spillere med en midlertidig agent i form af broderen Vincenzo Raiola, der har overtaget agenturet, indtil man finder en afløser. Det skriver det spanske medie Sport.

Overblik: Disse spillere havde Mino Raiola som agent

Som en enten hadet eller elsket fodboldpersonlig stod Raiola i spidsen for profilerede spillere som Erling Haaland, Paul Pogba og Zlatan Ibrahimovic, og sidstnævnte kan muligvis få en hovedrolle i agentfirmaets fremtid.

Udover det spanske medie, så skriver italienske Tuttomercato nemlig også, at Zlatan muligvis tages i betragtning som arvtageren for den karismatiske agent.

På trods af at svenskeren har rundet de 40 år, så har Zlatan endnu ikke lagt fodboldstøvlerne på hylden, men de seneste begivenheder vedrørende angriberens agent, kan angiveligt udløse et farvel til grønsværen og goddag til telefonen, kontraktforhandlinger og 67 klienter.

Hans nuværende arbejdsgiver er tilsyneladende utilfredse med veteranens skadestilbøjelighed. Derudover skriver medierne, at Sveriges skuffelse over ikke at nå til VM i Qatar, spiller ind i Zlatans overvejelser om et karrierestop til sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P