Rangnick har endnu ikke hørt fra Ten Hag: Han har mit nummer
Manchester Uniteds nuværende midlertidige manager, Ralf Rangnick, fortsætter i klubben på konsulentbasis efter indeværende sæson, men han har stadig ikke hørt fra klubbens kommende manager Erik ten Hag.
Tyske Ralf Rangnick er kun midlertidig manager i Manchester United, men han vil fortsat have en rolle, når hollandske Erik ten Hag til sommer tager over.
Officielt vil hans titel efter sommeren være ’konsulent’, og umiddelbart betyder det, at han kan give sit besyv med, når Manchester United fremadrettet skal lægge en transferstrategi. Endnu har han dog ikke talt med Erik ten Hag.
– Jeg er ret sikker på, at han har mit nummer. Han har yderligere et par kampe at spille med Ajax, og vi har yderligere tre kampe her. Når han har lyst til at tale med mig og udveksle meninger, er jeg klar til det, siger Rangnick ifølge Sky Sports.
Manchester United har igennem de seneste snart 10 år været igennem fire permanente managers i forsøget på at finde et fuldgod erstatning for Sir Alex Ferguson, men alle har fejlet, og det er nu op til den 52-årige hollænder Ten Hag, at løfte den tunge arv.
Hans forgænger har dog en stor tro på, at tingene vil ændre sig i den skrantende storklub.
Officielt: Ten Hag ny manager i Manchester United– Nu hvor det står klart, at Erik bliver manager, er jeg sikker på, at med en god rekrutteringsproces og de rigtige spillertilgange vil fansene og medierne få et bedre hold at se, og forhåbentligt en bedre ligaplacering, lyder det fra Rangnick.
Den tyske manager er ikke bleg for at pege i retning af Manchester Uniteds to største rivaler, når han skal nævne klubber, som Manchester United kan tage ved lære af.
– Hvis man ved, hvad man leder efter; typerne til de forskellige positioner, så skulle det forhåbentlig ikke tage alt for lang tid. Hvis man ser på Manchester City og Liverpool, de har købt nye spillere i hvert transfervindue. De har styrket holdet, de har købt spillere, som ikke var så populære på det tidspunkt, da de købte dem, og udviklet sig til de to bedste hold i verden.
Medie: Ten Hag blander sig i Eriksen-kapløb– Jeg ville ikke blive overrasket, hvis de møder hinanden i Champions League-finalen om et par uger. Det viser, at det er muligt, og at det ikke nødvendigvis kræver tre-fire år for at opnå det, lyder det fra Rangnick.
Manchester United skal mandag aften møde Thomas Frank og Brentford hjemme på Old Trafford.