Man City knuser Leeds og generobrer førstepladsen
Manchester City skulle vinde lørdag aften imod Leeds, hvis de igen ville lægge sig i front i Premier League.
Manchester City formåede endnu engang at generobre førstepladsen i Premier League oven på en Liverpool-sejr, da Pep Guardiolas mandskab vandt med 0-4 over Leeds på udebane.
Kampen nåede kun at blive 13 minutter gammel, før jublen kunne bryde ud blandt Manchester City-spillerne, da Phil Foden med et godt indlæg fandt Rodri inde i Leeds-feltet, der headede bolden i mål til 0-1.
Kort før pausefløjt blev Leeds ramt af en ny nedtur, da anfører Stuart Dallas måtte båres fra banen på en båre med det, der lignede en slem knæskade.
Dortmund-direktør: Havde vi ikke gjort dette, var Haaland havnet i PL-klubI starten af anden halvleg var City endnu engang på pletten, da et hovedstød igen skulle være opskriften for Guardiolas tropper, da Nathan Aké brugte hovedet til at bringe The Citizens på 0-2 i det 54. minut.
78 minutter henne i opgøret blev det så Gabriel Jesus’ tur til at score, da han på en aflevering fra Phil Foden scorede til 0-3 for Manchester City. Kort før tid ville indskiftede Fernandinho også lege med, da han på kanten af feltet sparkede bolden ind til 0-4, hvilket også blev kampens slutresultat.
Manchester Citys sejr over Leeds betyder, at den lyseblå Manchester-klub igen lægger sig i front med et point ned til Liverpool på andenpladsen.
’Pefektionisten’ Guardiola kan blive for meget for sine spillereGuardiolas mandskabs næste kamp er onsdag den 4. maj, når de på Santiago Bernabeu møder Real Madrid i returopgøret i Champions League-semifinalerne.