Dansk Fodbold

Sisto om bænkning og fravalg: Min håndtering har været den største succes

Pione Sisto kunne torsdag vende tilbage til grønsværen efter han har været udeladt fra FCM-truppen i flere runder.

Pione Sisto FC Midtjylland Superliga Sydbank Pokalen
FCM's Pione Sisto fik ikke spilletid i superligakampen mellem FC Midtjylland og Silkeborg IF på MCH Arena, Herning mandag den 4. april 2022. Superliga, playoff: FC Midtjylland - Silkeborg IF.. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix)

Pione Sisto var igen at finde i FC Midtjylland-truppen, da de torsdag slog Vejle Boldklub med 1-0 i Sydbank Pokalen.

Den 27-årige kantspiller startede på bænken, men fik græs under støvlerne med 30 minutter tilbage af kampen, hvor han satte sit præg med en assist til Anders Dreyers scoring.

Målscorer slukkede øltørsten under fejringen – Se den kontroversielle jubelscene

Det var dog første gang i fire kampe, at Sisto var en del af cheftræner, Bo Henriksens udvalgte. Teknikeren har nemlig været helt ude af truppen, hvor der hverken var plads på bænken eller i startelleveren. Efter kampen fortalte Sisto om en personlig succes-historie ud af en ellers mørk periode.

– Det har været udfordrende, men der er altid noget at hente. Det der har været den største succes, er hvordan jeg har valgt at håndtere det. For mon ikke det også sker i fremtiden, siger Pione Sisto til TV3 Sport.

– Det handler om at tage det som en mand. Kontrollere de ting man kan kontrollere. Det er meget nemmere sagt end gjort, vil jeg gerne sige, fortæller han med et smil.

Pione Sisto kan håbe på mere spilletid søndag den 1. maj, hvor mesterskabsduellen står for døren. F.C. København gæster nemlig MCH Arene i en potentielt afgørende kamp, da FCM kan indhente københavnerne på point.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P