
Australsk medie: SønderjyskE-keeper vender snuden hjem
SønderjyskE's tidligere førstekeeper skifter angiveligt hjem til Australien. Det skriver et australsk medie i dag.

SønderjyskE-målmand Lawrence Thomas har været fast inventar på holdet, indtil for et par uger siden.
Her tog danske Daniel Flø over mellem stængerne i den nedrykningstruede klub, hvor han har leveret varen lige siden.
Derfor ligner det et exit for den 29-årige målmand, som er røget helt ud i kulden, og som nu angiveligt vender hjem til Australien. Sådan beretter den australske kilde FTBL i hvert fald.

Læs mere om destinationen efter reklamen.
Lawrence Thomas bliver kraftigt rygtet til Western Sydney Wanderes, der spiller i den bedste australske række, og transferen kan meget vel have noget på sig.
Udover et kontraktudløb til sommer og manglende spilletid, er SønderjyskE også i en situation med en truende nedrykning fra Superligaen. Derfor kan en afsked med Thomas frigive lidt økonomi for Haderslev-klubben.

Lawrence Thomas skiftede til SønderjyskE for små to år siden og har i sin tid i klubben opnået 56 kampe for det sønderjyske fodboldflagskib.