Svingdør på vid gab: Stjerner forlader PSG
Ifølge spanske Marca er flere prominente stjerner på vej væk fra den franske hovedstad.
PSG blev i weekenden franske mestre med uafgjort hjemme mod Lens. På trods af mesterskabet, må det siges at være en skuffende sæson for PSG-mandskabet, der allerede røg ud i første knockoutrunde af Champions League.
Derfor skal der ryddes op i den stjernespækkede trup, der også skuffende måtte se sig slået i kvartfinalen i den franske pokalturnering.
Nu tager ejerne så konsekvensen af den halvdårlige sæson og holder tilsyneladende åbent hus, hvis man skal tro Marca.
PSG-profil slår fast: Jeg skal ingen stederHele fem spillere synes at være fortid efter sommerens transfervindue i den franske hovedstad. Det drejer sig om Ángel Di Maria, Thilo Kehrer, Leandro Paredes, Julian Draxler og Layvin Kurzawa.
Di Maria har ikke spillet synderligt meget i denne sæson, mens hans kontrakt også udløber til sommer. Derfor virker det også sandsynligt, at argentineren ser sig om efter en ny arbejdsgiver.
For både Paredes og Draxler har det også været sparsomt med spilletid i denne sæson. Henholdsvis 15 og 18 kampe er det blevet til for de to.
Også Thilo Kehrer rygtes videre. Her skulle der angiveligt være tale om en retur til Bundesligaen. Endeligt skulle backen Kurzawa også forlade Paris til sommer. Nul kampe er det blevet til for franskmanden, der dog også har været plaget af skader i store dele af sæsonen.
Da PSG allerede er franske mestre, kan de tillade sig at eksperimentere en smule i de resterende kampen. De franske mestre møder på fredag Strasbourg på udebane.