Eriksen afslører: Mere involveret i setuppet end nogensinde før
Christian Eriksen og resten af danskerkolonien i Brentford fik lørdag et enkelt point med fra kampen mod Tottenham, og forud for kampen havde Brentford-manager Thomas Frank bedt om råd hos den danske landsholds-10’er.
De holdt Tottenham helt fra skud mod mål og dominerede generelt set kampen.
Brentford var bestemt ikke heldige med at få et enkelt point ud af lørdagens kamp mod Tottenham, og skulle kampen have haft en vinder, skulle det formentlig have været Premier League-oprykkerne.
Efterfølgende har Christian Eriksen forklaret, at han på forhånd havde delt ud af sin viden om ikke bare sin tidligere klub men også sin tidligere træner.
– I den her uge har jeg været mere involveret i setuppet til en kamp, en jeg nogensinde har været før, lød det fra Eriksen.
– Jeg tror, vi vidste, hvad de ville komme med. Jeg har spillet under Conte, og jeg ved, hvilket system han kan lide at spille. I ugen op til trænede vi på den måde, vi regnede med at de ville spille, og de spillede som vi havde forventet, sagde Eriksen ifølge The Mirror.
Christian Eriksen selv spillede hele kampen mod sin tidligere klub, hvor han blandt andet stod overfor landsholdskollegaen Pierre-Emile Højbjerg.
Forud for kampen havde Brentford-manager Thomas Frank da også taget den danske midtbanespiller med på råd.
Havregryn og morgenkaffe: Jansson tager nye metoder i brug for at holde Eriksen i Brentford– Selvfølgelig spurgte Thomas [Frank] mig et par gange ’hvordan er det her’, men selvfølgelig vidste han det selv. Han spurgte om et par tips og et par strukturelle ting, men i sidste ende var det ham, der satte holdet, det havde jeg ikke noget med at gøre, men han satte det rigtigt, lyder det fra Eriksen.
Highlights: Underholdende nullert i Brentford da Eriksen og co. drillede TottenhamMed det ene point i London-opgøret nåede Brentford op på 40 point. Det er som tommelfingerregel det antal man skal nå, hvis man vil sikre ikke at rykke ned. Med fire kampe tilbage af sæson er det da også højst usandsynligt, at Brentford ikke også spiller i Premier League næste sæson.
På mandag vendter der endnu en stor udfordring for Christian Erisken, Thomas Frank og resten af danskekolonien hos ’The Bees’, når de for bare anden gang i klubbens historie skal møde Manchester United. Første kamp imellem de to klubber var tilbage i januar, hvor Manchester United på udebane vandt 1-3.