Premier League

Medie: Chelsea har fundet deres næste ‘Thiago Silva’

Chelsea har angiveligt set sig varme på en ung kroatisk forsvarsspiller fra Bundesligaen.

Gvardiol er eftertragtet af særligt Chelsea FC
Foto: Friedemann Vogel/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Chelsea råder på papiret over et utal af forsvarsspillere, men til næste sæson er der alligevel en del afgange i vente.

Foruden Andreas Christensen, der meget vel kan ende i FC Barcelona, er Antonio Rüdiger på vej til Real Madrid, mens anfører Cesar Azpilicueta har udløb til næste år.

Spansk medie: Real Madrid-spiller på vej til ligakonkurrent på rekordkontrakt

Derfor leder London-klubben nu efter en defensiv erstatning, og her har de efter sigende set sig lune på RB Leipzigs unge stopper, 20-årige Joško Gvardiol.

Det skriver Football London tirsdag, som refererer til Sky Sports insiderviden.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Den Zagreb-fødte stopper har da også gjort kometkarriere i den bedste tyske række, hvor han til dagligt spiller sammen med danske Yussuf Poulsen. Her har Gvardiol spillet mere eller mindre fuld tid i indeværende sæson, hvor det er blevet til 42 kampe på tværs af turneringerne.

Står det til hans tidligere træner i kroatiske Dinamo, Tomislav Rukavina, er det en stor forsvarsprofil, der er i støbeskeen. En spiller, der på mange måder minder ham om ingen ringere end 37-årige Thiago Silva.

Bekræftet: Ikonisk forsvarsspiller stopper på landsholdet

– Han har en forrygende selvtillid på banen, et stærkt lederskab og et mod, der minder om Thiago Silva. Gvardiol er én af de unge spillere, som jeg er sikker på, vil få en kæmpe rolle for det kroatiske landshold i fremtiden, lød det fra Rukavina i et interview med Goal.

På det kroatiske landshold har den 20-årige forsvarsstyrmand spillet på samtlige U-landshold, mens han netop har rundet sin 10. kamp for A-landsholdet.

Det helt store Champions League 2022 overblik: Disse fire hold er tilbage – hvem er favorit til at vinde?

Noget kan dog tyde på, at det ingenlunde bliver en billig omgang for Chelsea, hvis de vil lokke kroaten til Stamford Bridge.

Gvardiol har en markedsværdi, ifølge Sky Sport, som lyder på et sted mellem 75-100 millioner euro, hvilket svarer til omegnen af 550-750 millioner danske.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P