Journalist: Villarreal-profil på blokken i England
Den spanske stopper har gang i en god sæson, hvorfor flere engelske topklubber vil hente ham til sommer.
Villarreal har i denne sæson præsteret enormt flot i Champions League. I morgen tager de hul på semifinalen ude mod Liverpool, som kan blive definerende for sæsonen.
Nu tyder det dog på, at ‘Den gule ubåd’ mister en af deres store profiler frem mod den kommende sæson. I hvert fald hvis man skal tro den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano.
Villarreal-spillerne går amok: Se deres vilde jubel i omklædningsrummetDer er tale om stopperen Pau Torres, der i denne sæson har spillet 40 kampe på tværs af alle turneringer. Fem scoringer er det blevet til for Torres i denne sæson, hvor han senest var med til at ekspedere Juventus ud af Champions League, da han scorede på Allianz Stadium i Torino.
Angiveligt skulle de to Manchester-klubber føre kapløbet om den ombejlede spanier. Men også Chelsea har vist interesse ved at sende talentspejdere til Spanien for at følge ham.
Prisen på Torres menes at være et sted mellem 410 og 450 mio. kroner, da det udløser spanierens frikøbsklausul.
Tidligere har Manchester United været på rov i Villarreal, hvor de hentede Eric Bailly i 2016 for knap 300 mio. kroner. Nu spekuleres der i, at de to kunne indgå i en byttehandel, da Eric Bailly skulle være skuffet over manglen på spilletid.
Villarreal har én gang tidligere deltaget i semifinalen i det forjættede land. Her blev de slået af Arsenal i 2006 med samlet 1-0.
Nu har de så igen muligheden for at gå hele vejen til finalen, når Pau Torres gæster sin potentielt kommende hjemmebane på Etihad Stadium.