LaLiga

Rygte: Barca-profil forlænger kontrakten

FC Barcelona er angiveligt meget tæt på at sikre sig en ny aftale med 23-årige Ronald Araújo frem til sommeren 2026.

Ronald Araújo ser ud til at fortsætte karrieren i Barca.
Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FC Barcelona har flere profiler, der står uden kontrakt til sommer. Blandt disse er Ronald Araújo, som har vist sig som en stor profil i Barca-forsvaret med hele 39 kampe i denne sæson.

Ifølge den anerkendte sportsjournalist Fabrizio Romano er det kun et spørgsmål om tid, før de to parter når til enighed om en ny kontrakt.

Angiveligt skulle kontraktforlængelsen sikre Ronald Araújo og FC Barcelona papir på hinanden frem til sommeren 2026.

Medie: Barcas forlængelse med stjernefrø udskudt

Uruguayaneren kan dermed blive den første på listen over spillere med kontraktudløb, som FC Barcelona forlænger med inden sommerens transfervindue.

Også højrebacken Sergi Roberto skulle angiveligt være tæt på en forlængelse med den catalanske topklub, der i øjeblikket kæmper for at holde sig i top-4 og sikre sig Champions League adgang i næste sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P