Vildt rygte: Pochettino og Conte bytter job
Ifølge et medie så er det på tale, at PSG og Tottenham kan ende med at bytte trænere, når denne sæson er slut.
I fodboldverdenen hører man ofte om vilde rygter, men søndag aften er der alligevel kommet et interessant et af slagen ud.
Mediet Get French Football News skriver nemlig, Mauricio Pochettino stopper som cheftræner i Paris Saint-Germain med øjeblikkelig virkning. Det eneste der skulle mangle, for at det bliver en realitet, er, at de to parter når til enighed om en økonomisk kompensation til argentineren.
Conte om dansker: Enhver manager ville nyde at råde over sådan en spiller!En mulig ny træner er dog allerede i spil til det prestigefyldte job i Paris, da Tottenhams manager, Antonio Conte, angiveligt skulle have tilbudt sig selv til PSG på en to-årig kontrakt.
Hele den ide menes Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, ikke at være afvisende overfor.
Ifølge Get French Football News kilder, så har Levy nemlig bevaret kontakten med Pochettino, siden den argentinske træner blev fyret at bestyrelsesformanden i 2019 i Tottenham.
Levy skulle angiveligt have presset på de seneste måneder for at overtale Pochettino til igen at stå i spidsen for London-klubben, men PSG-træneren har holdt kortene tæt og har hverken accepteret eller afvist interessen fra Tottenham.
Lørdag kunne Pochettino ellers fejre en stor triumf, da han sammen med sit PSG-mandskab sikrede sig det franske mesterskab med fem runder tilbage af Ligue 1.
Paris Saint-Germain er franske mestre efter skuffende resultatKritikken har dog på trods af ligatriumfen haglet ned over argentineren i denne sæson, hvor især elimineringen i Champions League-1/8-finalerne nærmest allerede udskrev en fyreseddel til Pochettino.