Europæisk Fodbold

PSG-profil slår fast: Jeg skal ingen steder

Italienske Gianluigi Donnarumma fortæller, at han ingen intentioner har om at forlade PSG til sommer til trods for, at han må dele spilletiden i målet.

Paris Saint-Germain PSG Ligue 1
Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix.

Paris Saint-Germain hentede sidste sommer Gianluigi Donnarumma på en fri transfer fra AC Milan.

Italieneren har dog haft svært ved at bide sig fast på i franskmændenes startopstilling, hvor han hele sæsonen har måtte dele spilletiden med Keylor Navas i PSG-målet.

Rygterne har derfor kørt på, at en af de to målmænd formentlig ville søge nye græsgange til sommer. I et interview slår Donnarumma fast, at det i hvert fald ikke bliver ham, der smutter til sommer.

– Jeg bliver her i Paris Saint-Germain, da jeg gerne vil vinde trofæer her.

– Jeg har et godt forhold til Keylor Navas, men jeg her for at være starter. Tingene er nødt til at ændre sig, det er ikke en let situation for en målmand, som Keylor også selv har nævnt, siger PSG-målmanden til Sky Sports Italia.

Protester trods fransk mesterskab: Utilfredse PSG-tilskuere udvandrede

Lørdag aften blev Gianluigi Donnarumma og resten af PSG-mandskabet franske mestre, da hovedstadsklubben spillede 1-1 imod Lens hjemme på Parc des Prince.

Her var det italienerens konkurrent i målet, Keylor Navas, der vogtede buret i samtlige 90 minutter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P