3F Superligaen

Jess Thorup: De fire forreste lykkedes ikke

FCK's cheftræner, Jess Thorup, erkender efter nederlaget til Randers, at københavnernes offensiv ikke fungerede.

Jess Thorup F.C. København FCK Superliga
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

F.C. København løb ind i et overraskende nederlag søndag aften, da Superligaens nummer et tabte hjemme i Parken til Randers FC med 0-1.

Det var derfor også en skuffet, men selverkendende FCK-træner, der stillede op i studiet for at reflektere over kampen, hvor Jess Thorup ikke var helt tilfreds med københavnernes offensiv.

– Nej, det lykkedes ikke i dag (med de fire forreste, red.). Det er jo sådan det er. Vi skaber ikke det antal chancer vi gerne vil, og det er meget sjældent, vi går fra banen uden at score mål. Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst er sket. Så på den vis rammer vi ikke niveauet i dag.

– I dag må vi bare sige, der sætter vi ikke nok sammen rent offensivt, og sådan er det, siger Thorup til 6’eren.

Søndagens kamp imod Randers var første gang siden den 7. november, at F.C. København måtte gå fra banen uden at score i Superligaen.

Sidst det skete, var da hovedstadsklubben spillede 0-0 imod Silkeborg IF på JYSK Park.

Slagen Ankersen-bror: Vi ligner ikke et hold der jagter noget

Jess Thorup og FCK’s næste opgave er søndag den 1. maj, når de på MCH Arena møder FC Midtjylland i en sand guldduel om det danske mesterskab.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P