Premier League

Rangnick bekræfter: United-stjerne forlænger ikke

Paul Pogba kommer ifølge Ralf Rangnick ikke til at forlænge sin kontrakt med Manchester United, og den franske stjerne kan dermed have spilet sin sidste kamp for klubben.

Ralf Rangnick bekræfter at Paul Pogba er færdig i Manchester United.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Efter seks år i klubben er det ved at være slut.

Således bekræfter Manchester Uniteds konstituerede manager, Ralf Rangnick, i et interview med BBC, at Paul Pogba ikke kommer til at forlænge sin kontrakt med klubben i den nuværende situation.

– Som det ser ud nu, så kommer han ikke til at forlænge sin kontrakt. Måske vil klubben og Erik ten Hag heller ikke have hans kontrakt forlænget. Jeg ved det ikke, men det er mest sandsynligt, at han ikke spiller her i næste sæson, fortæller Ralf Rangnick til BBC.

Artiklen fortsætter under reklamen.

Paul Pogba kan dermed meget vel have spillet sin sidste kamp for klubben, da hans kontrakt har udløb til sommer, samtidig med at han blev skadet kort inde i kampen mellem Manchester United og Liverpool forleden.

– Det er meget usandsynligt, at han kommer til at spille igen i før til allersidst i sæsonen. 

– Lægen fortalte mig, at det minimum kommer til at tage ham fire uger at blive klar igen, og vi har vores sidste kamp i maj, lyder det fra den tyske United-manager.

Medie: Disse 18 spillere kan forlade Manchester United til sommer

Manchester United brugte omkring 800 millioner kroner på at hente Paul Pogba i Juventus tilbage i sommeren 2016.

Her er det siden blevet til 233 kampe med 39 mål og 51 assists til følge for den franske stjerne.

Manchester United spiller næste kamp lørdag klokken 13.30 ude mod Arsenal.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P