Premier League

McTominay uden filter: Denne sæson er uacceptabel!

Der var ikke meget udenomssnak fra Manchester United-midtbanespilleren, Scott McTominay, efter dagens nederlag til Arsenal på Emirates.

Scott McTominay var langt fra tilfreds med endnu et pointtab til Manchester United lørdag eftermiddag
Scott McTominay var langt fra tilfreds med endnu et pointtab til Manchester United lørdag eftermiddag. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United glippede muligheden for at hægte sig på top fire-toget i Premier League, da de i dag tabte med 3-1 til Arsenal på udebane.

Det var derfor også en ærgerlig og ærlig Scott McTominay, der mødte pressen efter opgøret. Han mener nemlig, at selvom marginalerne gik imod United, skulle de bestemt have vundet opgøret.

Highlights: Arsenal gav Manchester United dødsstødet

– Vi skulle have vundet kampen, men vi udnyttede ikke vores chancer. (…) Jeg vil ikke udtale mig for meget om de straffespark der blev givet eller ikke givet, sådan er fodbold – og i dag var vi uheldige, siger Scott McTominay efter 3-1 nederlaget på Emirates lørdag eftermiddag.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Med nederlaget er der nu seks point op til Arsenal på fjerdepladsen, mens Tottenham med en sejr ude over Brentford senere i dag kan komme på lige fod med Arsenal.

Conte om dansker: Enhver manager ville nyde at råde over sådan en spiller!

Derfor er det også en vanskelig situation for McTominay og Manchester United, og noget, han har svært ved at acceptere som professionel fodboldspiller, selvom løbet endnu ikke er kørt.

– Vi skal give den alt, hvad vi kan i de sidste kampe. For mig er det allerede svært at acceptere denne sæson, som har været en af de værste i min karriere følelsesmæssigt, slutter den skotske landsholdsspiller.

Manchester Uniteds næste modstander er Chelsea på hjemmebanen Old Trafford. Den kamp bliver spillet på torsdag i næste uge med kampstart kl. 20:45, og kan følges på Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P