Manager: Går nøgen i en uge hvis vi vinder
Manageren i den skotske fodboldklub Dundee FC, har udtalt, at han vil gå nøgen i en uge, hvis de vinder lørdagens kamp.
Dundee FC ligger lige nu til nedrykning i den bedste skotske række, og lørdag tørner de sammen med den nærmeste konkurrent i nedrykningsstriden, St. Johnstone.
For at forberede sig selv og spillerne på den altafgørende kamp for overlevelse, har klubbens manager, Mark McGhee, fortalt spillerne, at han i ugen op til kampen er gået på en stram diæt og har slukket for varmen i sit hjem, for konstant at blive mindet om den vigtige kamp gennem sult og utilpashed.
Dundee-manageren fortæller til Sky Sports, at han efterfølgende har oplevet en effekt hos spillerne – og at de har fået ham til at love en uge uden tøj på, hvis de vinder.
– Jeg tror, det har en indflydelse. Nogle mennesker forstår måske, hvad det er jeg har prøvet på at gøre, mens andre tænker, at det bare er sjovt. Jeg forsøgte at gøre det på en blid måde – jeg kunne have besluttet mig for hvad som helst.
– Efterfølgende har gutterne fået mig til at love, at hvis vi vinder over St. Johnstone, så skal jeg gå nøgen i en uge, hvilket ikke bliver en hjælp for nogen, men nogle gange må man bare gøre noget.
– Man bliver nødt til at gøre noget for psykologisk at putte sig selv under ekstra pres, for der er en stor kamp på vej. Jeg tror, at spillerne har forstået det budskab, som jeg forsøger at komme med, lyder det fra den 64-årige manager.
Ifølge en af spillerne i Dundee FC, Jordan McGhee, har manageren ret i, at det har haft en indflydelse hos truppen.
– Siden han sagde det, mødte vi ind til træning mandag og spillede med en højere intensitet til træning.
Rangnick bekræfter: United-stjerne forlænger ikkeKampen mellem Dundee FC og St. Johnstone bliver spillet lørdag klokken 16.00.