Serie A

Inter bankede Mourinhos Roma og tager førstepladsen i Serie A

Inter har igen bragt sig foran alle konkurrenter i Serie A, da Roma lørdag aften blev besejret med hele 3-1.

Soccer Football - Serie A - Inter Milan v AS Roma - San Siro, Milan, Italy - April 23, 2022 Inter Milan's Alexis Sanchez and Roberto Gagliardini in action with AS Roma's Edoardo Bove REUTERS/Alessandro Garofalo

To mastodonter fra italiensk fodbold tørnede lørdag aften sammen i Milano. Inter og Inzaghi var værter for Mourinho og AS Roma, men gæstfriheden var ingen steder at se.

Inter er i en intens mesterskabskamp mod bysbørnene fra AC Milan, der før kampen lå to point foran. Med en 3-1 sejr lykkedes det for Inter at generobre førstepladsen, mens romernes drømme om europæisk fodbold er i overhængende fare.

Tilskuerne på Giuseppe Meazza kunne fra start se et Roma-hold der havde bolden mest, men et Inter-mandskab som var klart farligst.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Mange husker nok Denzel Dumfries, fra sommerens EM-slutrunde, hvor han drønede op af siden fra sin wingback. Nogenlunde det samme gjorde hollænderen efter en halv times spil, hvor han fandt rummet i feltet bag Roma-forsvaret og bragte Inter på sejrskurs.

Ti minutter senere blev det 2-0, da Marcelo Brozovic sendte bolden helt op i hjørnet.

Video: Christian Eriksen hyldet af Tottenhams medrejsende fans

Mourinhos justeringer fra pausen hjalp ikke gæsterne, der kort inde i anden halvleg kunne kigge op på måltavlen, hvor der stod 3-0. Manden bag tredje mål var Lautaro Martinez, der kom højest på et hjørnespark og pandede bolden i kassen.

Derefter faldt der ro over opgøret, og der var ikke længere tvivl om udfaldet. Til allersidst fik gæsterne dog pyntet lidt på resultatet, da Henrikh Mkhitaryan scorede kampens sidste mål og gjorde det til 3-1.

Dermed er Inter på toppen igen – ét point foran AC Milan, der spiller søndag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P