3F Superligaen

AGF’er midt i stormen – vi har brug for fansene

Det kører langt fra for AGF lige. Klubben har ikke vundet i otte superligakampe, og der er kun ni point ned til nedrykningsstregen i den direkte kamp om at overleve. Nu har en af klubbens spillere en opfordring til alle AGF-fans.

Eric Kahl og resten af AGF's spillere opfordrer til fortsat opbakning
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF har én enkelt sejr i Superligaen siden den 7. november, da de på to målmandsdrop af SønderjyskE vandt forårspremieren i Haderslev.

Siden er der ikke tanket tre point på kontoen, og klubben er i krise. AGF’s fans er heller ikke tilfredse med den nuværende situation, men der bliver arbejdet hårdt for at vende skuden, forsikrer en af klubbens spillere.

– Vi har haft det svært på det seneste og det har ikke rigtig fungeret for os spillemæssigt. Men vi arbejder hårdt på træningsbanen for at ændre det og holder humøret højt. Det er kun ved hårdt arbejde, at vi kan få vendt vores dårlige stime, siger Eric Kahl til klubbens hjemmeside.

AGF møder OB på søndag, og netop mod OB scorede den svenske backspiller sit første AGF-mål.

Eric Kahl har spillet 22 superligakampe for AGF i denne sæson, og selvom det er længe siden, der har været noget at juble over i Aarhus, opfordrer en af de udskældte spillere altså fortsat til opbakning.

– I den situation, vi er inde i, betyder deres opbakning rigtig meget, lyder det fra Kahl.

AGF-målmand om nedrykning: Vi skal have en eller to sejre

Senest var der 6.783 tilskuere til AGF’s hjemmekamp og nederlag mod Viborg. Det er det ringeste tilskuertal hos AGF i denne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P