Liverpool-stjerne før mødet med United: Vi skal være klar til at lide
Liverpool og Manchester United tørner sammen tirsdag aften og op til kampen, tvivlede Virgil Van Dijk ikke på, hvordan Liverpool kommer fra kampen med en sejr.
Der er lagt op til storkamp i Premier League tirsdag, når Liverpool tager imod rivalerne fra Manchester United.
Efter en tvivlsom periode formåede Manchester United senest at hive en sejr hjem imod Norwich på et Ronaldo-hattrick. Omvendt kommer Liverpool fra en fantastisk periode, hvor holdet sikrede avancement i Champions League og senest i FA Cup’en med en 3-2 sejr over Manchester City.
Liverpool-Manchester United: Her er startopstillingerneOg selvom United har svært ved at holde sig til i top-fire af ligaen, så undervurderer Liverpool-stjernen Virgil Van Dijk ikke de røde djævle fra Manchester.
– Det er selvfølgelig to af de største klubber i verden, så denne her kamp er i sin helt egen liga. God form betyder, efter min mening, ikke så meget i denne her kamp i forhold til så mange andre. Der er meget mere på spil, siger Van Dijk til Viaplay og uddyber.
– Vi skal være klar til at slås og klar til at lide og så får vi forhåbentlig et godt resultat med. Vi har syv kampe tilbage af Premier League og vi vinder forhåbentlig dem allesammen, men det bliver hårdt.
I de senere år har Manchesters ellers røde farver været udskiftet med de City’s lyseblå med henblik kampen om mesterskabet. Det tager dog, ifølge Van Dijk, ikke noget fra kampen mod United, da hollænderen bliver spurgt ind til, om kampen i aften er ligeså stor som de to seneste imod Pep Guardiolas mandskab.
– Ja på det er stadie er den helt sikkert. City-kampene er meget mere intense i fodboldens forstand, fordi de er et af de bedste hold i verden. Men i det fysiske aspekt, så er kampen imod United også meget hård. Det er de her kampe, man gerne vil spille, fortæller midtstopperen.
Kampen mellem Liverpool og Manchester United spilles tirsdag klokken 21.00.