Anfield hylder Ronaldo – Se de rørende billeder
Cristiano Ronaldo blev hyldet af hele Anfield i det syvende minut af kampen mellem Liverpool og Manchester United.
Cristiano Ronaldo oplevede enhver forældres mareridt, da han og kæresten Georgina Rodriguez mistede deres ufødte søn mandag.
Tragedie: Ronaldo har mistet nyfødt sønDet medførte af naturlige årsager, at Ronaldo ikke var i stand til at spille kampen imod Liverpool, der spilles i skrivende stund.
Forud for opgøret havde klubberne derfor annonceret, at det syvende minut af kampen ville blive dedikeret til portugiseren, der som bekendt har båret syvtallet på ryggen det meste af karrieren.
Hele stadionet rejste sig med klapsalver og tanker til verdensstjernen og hans familie, som det fremgår af videoen i toppen af artiklen.
Liverpool er i øjeblikket foran med 2-0 i det såkaldte North West Derby.