Niels F. uenig med dommeren: Skulle være ‘dobbelt rødt’ – se situationen her!
Niels Frederiksen var ikke tilfreds med dommerens vurdering af en situation med Sigurd Rosted og Davit Khocholava.
Dommeren er ofte udsat for kritik efter fodboldkampe. Mandag aften var der også flere kontroversielle kendelser, da F.C. København og Brøndby tørnede sammen i påskederbyet.
Særligt en situation stjal billedet, da Davit Khocholava kom alt for sent ind i duellen med Sigurd Rosted. Det endte med Khocholavas fod på indersiden af Rosteds knæ.
Efter kampen var Niels Frederiksen ikke meget for at tale om dommer Sandi Putros’ præstation, men Brøndby-træneren virkede ikke ovenud lykkelig over kendelserne.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
– Derby er intenst, man går til den i duellerne. Det gør begge hold. Så må vi sætte vores lid til, at ham der løber rundt derinde og skal holde styr på løjerne deler sol og vind nogenlunde lige, siger Brøndby-træneren, der dog afviser at kommentere på Putros’ præstaion.
– Det ved du godt, det vil jeg ikke svare på. Han gør sikkert sit bedste, det gør vi andre også, siger Frederiksen til TV3+.
TV3+ reporter havde dog et es i ærmet, da en TV-skærm blev fundet frem.
Niels Frederiksen fik lov at gense situationen med Rosted og Khocholava, og denne gang var der ingen tvivl. Ifølge Brøndby-træneren burde FCK’eren blive sendt direkte i bad efter stemplingen.
Fans afbryder derby mellem FCK og Brøndby: Se klippet her– Det er helt vildt. Jeg tror, at vi får et gult kort for at lægge armen op på skulderen af en af deres. Så det der burde jo være dobbelt rødt, hvis det skal være samme linje, men det er det jo ikke, slutter Brøndby-træneren.
Derbyet endte med et 2-0 nederlag til Brøndby. Dermed har Brøndby tabt de seneste fem kampe i Superligaen.