LaLiga

Stemningstribunen på Camp Nou boykotter Barca-kamp mandag

FC Barcelonas stemningstribune har meddelt søndag, at de har valgt at boykotte mandagens kamp imod Cádiz efter hændelserne i seneste hjemmekamp mod Frankfurt.

FC Barcelona Camp Nou Europa League
Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix.

Vanvittige scener udspillede sig torsdag aften, da omkring 30.000 Frankfurt-fans havde fundet plads på Camp Nou til de to klubbers returopgør i Europa League-semifinalen.

Det medførte blandt andet, at FC Barcelonas egne spillere blevet buhet af, da de trådte på banen, samt at en tredjedel af det store stadion var fyldt med fans fra det tyske bundesligahold.

Flere af catalanernes spillere har efter kampen været ude og beklage sig over, hvordan situationen kunne opstå, mens Barcelonas præsident, Joan Laporta, også har været ude og kalde hændelsen for en “skandale.”

Rasende Laporta: En skandale der aldrig vil ske igen

Dagen før FC Barcelona-spillerne igen skal træde ud på græsset på Camp Nou, har deres mest trofaste fans udsendt en pressemeddelse. La Grada d’Animació del Futbol Club Barcelona, der er den gruppe af fans, der står på klubbens stemningstribune under kampene, meddeler nemlig, at de boykotter mandagens kamp imod Cádiz.

– De begivenheder, der foregik torsdag, betyder, at vi er tvunget til at reagere, som vi gjorde det under kampen og ved andre lejligheder. Lige præcis derfor vil vi ikke deltage til den kommende kamp i mellem FC Barcelona og Cádiz.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

– Ikke alt i livet handler om et par millioner, især ikke når man snakker om en klub, vis motto er “Més que un club,” skriver fangruppen i en pressemeddelse ifølge SPORT.

FC Barcelona har på nuværende tidspunkt ikke reageret på udmeldingen fra deres fangruppe, men flere spanske medier melder, at stemningen blandt klubbens fans i selve byen Barcelona er dårlig.

Grim skade kan holde Barca-profil ude resten af sæsonen

Det skyldes blandt andet, at borgerne i Barcelona i mange år har følt sig forvist fra stadionet grundet de høje billetpriser, der kun egner sig til turister.

Kampen mellem FC Barcelona og Cádiz spilles mandag den 18. april klokken 21:00 og bliver vist på TV2 Sport X og TV2 Play.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P