Nicolai Larsen vil gerne blive i SIF: Der skal en del til for at flytte
Silkeborg-målmand Nicolai Larsen nærmer sig halvvejs-mærket i den toårige kontrakt, han sidste sommer skrev med superligaoprykkerne. Står det til målmanden selv, så bliver han dog gerne i den midtjyske klub.
Silkeborg hentede sidste sommer Nicolai Larsen tilbage til dansk fodbold efter et lidet succesfuldt ophold i franske Guingamp.
Det har de næppe fortrudt i Søhøjlandet, for den tidligere AaB- og FC Nordsjælland-målmand har fået fuld spilletid i samtlige 26 kampe i denne sæsons Superliga og pokalturnering. Nicolai Larsen har da heller ikke selv fortrudt skiftet hjem til de danske oprykkere.
– Jeg er her i Silkeborg nu, og det er jeg rigtig, rigtig glad for. Jeg er en del af en af en klub, som har nogle rigtig gode værdier, og jeg er sindssygt glad for at være her, siger den 31-årige målmand til campo.dk.
Herlev-drengen Larsen rykkede i sommeren 2020 teltpælene op flyttede til den bretonske by Guingamp, som to sæsoner forinden var rykket ned i den næstbedste franske række.
Det startede egentlig fint i Ligue 2 for Nicolai Larsen, der spillede sæsonens første seks kampe, men derfra så han kun det franske græs fra enten bænken eller tribunen i de efterfølgende 32 kampe, og inden sæsonen var ovre havde han nået at have ikke mindre end fire forskellige trænere.
Det fik ham i sommer til at vende hjem til Danmark, hvor den træner, der tilbage i juli 2011 gav ham debut i Superligaen, igen ville arbejde sammen med den dengang 30-årige sjællænder, og Kent Nielsen og Silkeborg udstyrede dengang Larsen med en toårig kontrakt. Det er dog langt fra sikkert, at det kun bliver til de to år i Søhøjlandet.
Silkeborg er klar: Vil forsøge at stikke en kæp i hjulet på FCK– Jeg kan sagtens se mig selv være her i rigtig mange år endnu. Det vigtigste er sådan set, at familien har det godt her, og det har vi, så der skal da også noget til for at flytte mig væk herfra. I fodbold ved man aldrig, hvad der sker, men nu er jeg her, og det er det eneste, jeg koncentrerer mig om, lyder det fra Nicolai Larsen, der da også allerede har været en tur forbi sportschef Jesper Stükers kontor til en snak om en forlængelse.
– Vi er lige begyndt at snakke om, hvad der skal ske, men nu må vi se, hvor det ender henne af, lyder det fra Larsen.
Silkeborg uddelte overlegen afklapsning til BrøndbyNicolai Larsen var i 13/14-sæsonen en fast bestanddel af det AaB-mandskab, der vandt klubbens første ’Double’. I alt har den 31-årige målmand spillet 284 superligakampe, hvor det i alt er blevet til 75 clean sheets – Heraf er de syv kommet i denne sæson.