Nedslået Vejle-træner: Trist og tomme
Vejle Boldklub tabte torsdag point i de døende minutter for anden kamp i streg, og det sætter sine spor i klubbens cheftræner.
– Vi er triste og tomme.
Sådan lød ordene fra Vejles Cheftræner, Ivan Prelec, efter traditionsklubben endnu engang tabte point i overtiden, da OB’s Sander Svendsen scorede til 2-1. I forrige runde udlignede Viborg i 97. minut, og den er svær at sluge for Prelec.
OB sikrede sig en vigtig sejr i bundgyser mod Vejle– For bare tre dage siden mister vi to point i de døende sekunder. I dag fortjener vi også meget mere, men må igen stå tomhændede til allersidst. Det var svært at rejse holdet mentalt på så få dage, og i dag kommer så en ny nedtur i slutminutterne. Det er hårdt, siger cheftræneren til Vejle Boldklubs hjemmeside.
Ivan Prelec blev indsat som cheftræner for en måned siden, efter klubben valgte at fyre Peter Sørensen. Den 34-årige kroat er i færd med at sikre Vejles overlevelse i Superligaen, og med undtagelse af dagens nederlag til OB, så har Prelec været ubesejret med et fornyet Vejle-mandskab.
Derfor ærger det også træneren, at man ikke har haft det sidste held sin side. Der er dog ikke tid til at dvæle ved fortiden, hvorfor man kigger frem mod de sidste syv kampe.
– Der er stadig 21 point at spille om, og hvis vi kan skubbe vores grænser endnu en tak – Vi har nu i to kampe ikke fået som fortjent, men måske vender heldet. Jeg ved, at de spillere, vi har nu, vil kæmpe, så længe der blot er den mindste chance for overlevelse, påpeger Ivan Prelec.
AGF-anfører efter buhråb og piften: Fansene kræver, at vi lægger hjertet i detVejle Boldklub får muligheden for at hale ind på FC Nordsjælland, når de to mødes mandag den 18. april. Vejle er blot fire point bag Nordsjælland, der ligger på 10. pladsen, som sikrer en plads ved Superliga-bordet i næste sæson.