Europa League-overblik: Lindstrøm og Frankfurt kyler FC Barcelona ud
Jesper Lindstrøm og Frankfurt overraskede med en 2-3 sejr på Camp Nou, der sendte FC Barcelona ud af Europa League.
I det første opgør af kvartfinalerne kunne Frankfurt fejre et flot 1-1 resultat imod FC Barcelona på hjemmebane.
Torsdag mødtes de i returkampen, hvor Jesper Lindstrøm og kammeraterne overraskede på ny med en 2-3 sejr på Camp Nou.
Medie: Barca vil beholde Braithwaite-konkurrentLindstrøm indtog tidligt i kampen en hovedrolle, da Eric Garcia hev danskeren i græsset i Barca-feltet, som Filip Kostić sikkert bankede i kassen til 0-1 på straffespark.
Ti minutter før halvleg fordoblede Frankfurt føringen med et drømmehug. Rafael Santos Borré løb uhæmmet fra kanten og ind i banen efterfulgt af et drøn med højrebenet, der fra 25 meters afstand snød Ter Stegen i Barcelona-målet.
Anden halvleg startede som den første – nemlig med en Frankfurt-scoring. Kostić blev spillet fri i venstre side og derfra sparkede serberen bolden i det lange målhjørne med et hårdt vristspark til 0-3.
En reducering lå efterfølgende og lurede under overfladen, og først fik Sergio Busquets annuleret et mål. Få minutter senere scorede den spanske veteran så på retfærdigvis med et langskud uden for feltet til 1-3.
Der blev bragt yderligere spænding ind i kampen, da Luuk de Jong fik en albue i nakken i Frankfurts felt. Memphis Depay sparkede hårdt og upræcist, hvorefter boldene hoppede mellem linjen og overlæggeren. Dommerens ur dømte dog bolden inde, men det blev kampens sidste aktion.
Kampen kastede ikke flere mål af sig og Frankfurt er dermed videre til semifinalerne, hvor de møder engelske West Ham.
Conference League-overblik: AS Roma endte norsk fodboldeventyr i EuropaI de resterende kvartfinaler havde Yussuf Poulsen’ RB Leipzig spillet sig videre tidligere på aftenen med en samlet 3-1 sejr over Joakim Mæhles Atalanta.
West Ham var træfsikre i kampen imod Lyon, og det sikrede London-klubben en plads i semifinalerne med en samlet sejr på 4-1.
I den sidste kvartfinale formåede skotske Rangers FC at vende et 0-1 nederlag fra det første opgør til et samlet 2-2 resultat, hvorfor semifinale-pladsen afgøres i forlænget spilletid.