Europæisk Fodbold

Conference League-overblik: AS Roma endte norsk fodboldeventyr i Europa

AS Roma viste storspil og rutine, da man smadrede norske Bodø/Glimt ud af Conference League inden de altafgørende semifinaler.

AS Roma
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Der ventede norske Bodø/Glimt en vanskelig opgave, da de torsdag aften skulle forsøge at avancere til semifinalerne i Conference League, mod AS Roma på Stadio Olimpico i den italienske hovedstad.

Første opgør i Norge sluttede således med en norsk sejr på 2-1, men torsdagens dyst var ingen vanskelighed for det italienske storhold, der besejrede nordmændene med 4-0 og dermed samlet 5-2. Blandt andet på et hattrick af Nicolò Zaniolo.

Undervejs kom danske Japhet Sery Larsen ind for de norske gæster, men han kunne hverken gøre til eller fra for Bodø/Glimts muligheder for videre avancement.

Dermed sluttede det europæiske fodboldeventyr for Bodø/Glimt i denne omgang, hvor man undervejs blandt andet besejrede netop AS Roma med 6-1 tilbage i oktober, da det dengang stod på gruppespil.

I semifinalerne tørner AS Roma sammen med Leicester City, mens Marseille og hollandske Feyenoord mødes i den anden semifinale.

Finalen i Conference League spilles onsdag den 25. maj, når Arena Kombëtare i den albanske hovedstad, Tirana, danner ramme om dette opgør.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P